
FAQ om BSCI
Hvad betyder BSCI?
Det betyder ”Business Social Compliance Intiative”.
Hvad laver organisationen?
Det er en række virksomheder, der er gået sammen om at følge et sæt etiske spilleregler for deres indkøb. Organisationen er stiftet i 2003.
Hvilke virksomheder og hvor mange?
Mere end 450 virksomheder fra mere end 10 lande. Mange af dem er store detailkæder, f.eks. Kesko, Ahold, Lidl og Dansk Supermarked.
Hvad siger reglerne?
Spillereglerne – ”Code of Conduct” - forbyder bl.a. børnearbejde, tvangsarbejde og diskrimination og stiller krav om bl.a. sikkerhed, rimelig arbejdstid og miljøbeskyttelse.
Hvordan bliver det kontrolleret?
BSCI-medlemmerne skal holde tilsyn med deres leverandører ved hjælp af uafhængige kontrollanter, der er akkrediteret til dette arbejde af organisationen Social Accountability International. Alle medlemmer har pligt til at kontrollere en fastsat del af deres indkøb.
Hvad opdager BSCI?
Tre fjerdedele af alle førstegangs-besøg afslører kritiske forhold. Især er den gal med arbejdstid, løn, sikkerhed og ledelses-adfærd.
Hvad sker der, hvis leverandører overtræder reglerne?
Så rapporteres det til BSCIs sekretariat og database. Leverandøren skal samarbejde om forbedringer.
Hjælper det?
Ja. Kun en tredjedel af virksomhederne har stadig kritiske forhold, når de får besøg anden gang.
Hvad er det for varer, der kontrolleres?
Det er især tekstiler, tøj, sportsudstyr, legetøj og andre nonfood-varer, men også fødevarer indgår i BSCI.
Hvor kan jeg få mere at vide?
Ved at læse på hjemmesiden www.bsci-eu.org.