
Kvalitetsenhed
Dansk Supermarked etablerede allerede i 1983 sin egen, interne fødevarekvalitetsenhed. Enheden er placeret i henholdsvis Tilst og Vejle.
Enheden er bemandet med en kvalitetschef, en kvalitetskoordinator og to kvalitetsassistenter.
Afdelingen udvikler og vedligeholder systemer til egenkontrol til butikker, kantiner, lagre og indkøbsområder.
Blandt opgaverne er:
- kontrol af butikker og leverandører
- analyser af butiksproducerede varer
- mærkning af fødevarer, herunder tovholder for Kend Varen-konceptet
- overvågning af Smiley-resultater
- undervisning af personale i mærkning, egenkontrol og hygiejne
- pesticidanalyser af frugt og grønt
- egenkontrol af Dansk Supermarkeds lagre
- implementering af ny fødevarelovgivning
Kvalitetsenhedens medarbejdere deltager jævnligt i forskellige faglige fora under Fødevarestyrelsen, herunder arbejdsgrupper omkring import, materialer og genstande, mærkning og egenkontrol.
Dansk Supermarkeds kvalitetsenhed repræsenterer Dansk Erhverv i Fødevarekontroludvalget, Det Rådgivende Fødevareudvalg og Zoonosecentrets Interessentgruppe.