Medarbejderuddannelse

"Vi tilbyder vores medarbejdere de bedste muligheder for personlig og faglig udvikling, der findes i dansk detailhandel", står der i Dansk Supermarkeds koncernpersonalepolitik. Det prøver vi på flere måder at leve op til hver dag.

Uddannelsesforløb for elever og medarbejdere udvikles og gennemføres med en kombination af interne og eksterne undervisere. Alle kurser er planlagt som tilstedeværelsesforløb med 20 procent vægt på teori og 80 procent vægt på jobrelaterede eksempler, øvelser og cases.

Kursusopfølgning
Efter et kursus er der fokus på opfølgning og implementering af kursets indhold i medarbejdernes hverdag. Alle medarbejdere har således efter et kursus en personlig opfølgningssamtale med deres nærmeste chef, for at hjælpe medarbejderen med at anvende den nyerhvervede kunnen i praksis, samt at klarlægge medarbejderens fremtidige uddannelsesbehov.


Medarbejdere tilbydes uddannelse indenfor de fagområder, hvor de til dagligt arbejder. Det kan for eksempel være produktkendskab omkring elektronik og radio/tv. Desuden udbydes der en række kurser, som styrker medarbejderens kompetencer indenfor deres jobfunktion – det kan være kurser omkring service, drift og arbejdsmiljø.

Handlens kompetenceudviklingsfond
Handlens kompetenceudviklingsfond har til formål "at yde tilskud til medarbejdernes deltagelse i selvvalgt kompetenceudvikling". I Dansk Supermarked har vi valgt selv at administrere midlerne i fonden.

Vores medarbejdere har således mulighed for at søge virksomhedens kompetencefond om støtte til selvvalgt uddannelse. På den måde får medarbejderen mulighed for at dygtiggøre sig inden for sit fag.

Kompetencefonden blev oprettet som en del af overenskomst-forhandlingerne i 2007, og fonden giver medarbejderen mulighed for at søge fonden om midler til dækning af op til en uges selvvalgt uddannelse pr. år. Hvis medarbejderens ansøgning bliver godkendt, dækker fonden alle udgifter til kurset/uddannelsen - og i de fleste tilfælde også lønnen.

Dansk Supermarked • Bjødstrupvej 18 • 8270 Højbjerg • Tlf. 89 30 30 30 • CVR 35 95 47 16