Trainee til diverseafdelingen
Trainee til diverseafdelingen
Jobbet Traineeudddannelsen er en udvidet elevuddannelse som er den hurtige og direkte vej mod en lederstilling i Dansk Supermarked. Kan du matche kravene, er du, efter kun 2 år, nemlig klar til at bestride en mellemlederstilling.
Udover en grundlæggende forståelse både teoretisk og praktisk for detailhandlen, får du en grundig indsigt i mellemlederens ansvarsområder og arbejdsopgaver. De første måneder af uddannelsen får du en dybdegående introduktion til de daglige rutiner i både din afdeling og resten af varehuset. Herefter vil din uddannelse bliver tilrettelagt individuelt, så dine ansvarsområder i afdelingen følger din faglige og personlige udvikling. Undervejs vil din udvikling blive styret af konkrete målplaner, ligesom du løbende er med til at evaluere dig selv via flere opfølgnings- og status-samtaler. Diverseafdelingen består af: Isenkram, Parfume, Bog & papir og Lys & servietter.
Uddannelsen Uddannelsen tager 2 år og er en kombination af praktik i varehuset med to større skriftlige og mundtlige projekter tilpasset dit niveau, og 8 ugers skoleophold på vores eget kursuscenter ”Bøgehøj” i Ebeltoft. Her vil du bl.a. lære de grundlæggende elementer i ledelse – nemlig selvledelse.
Kvalifikationskrav Det er dig og din personlighed, der er vigtigst. Du er ambitiøs og ansvarsbevidst og har et godt overblik med sans for detaljerne. Du har et godt humør og trives med en travl hverdag med mange bolde i luften. Du trives bedst med at gå foran med et godt eksempel.
Du skal enten have en HHX-, HA-eksamen, være markedsførings-økonom, eller student, HF’er eller HTX’er suppleret med obligatorisk kursus på handelsskolen. Du har som udgangspunkt ca.1 års praktisk erfaring fra militæret, et udlandsophold eller andet, hvor du har stået på egne ben.
Arbejdstid Gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Startdato 1. september 2010.
Interesseret ? Læs mere som traineeuddannelsen i Dansk Supermarked på elev.dsg.dk
Send din skriftlige ansøgning vedlagt CV, eksamens-beviser (evt. terminskarakterer) og evt. anbefalinger pr. mail til: gfr.frederiksberg@foetex.dk
eller pr. post til:
Arbejdssted føtex Frederiksberg Centret Falkoner Alle 21 2000 Frederiksberg Mrk. "Trainee til diverseafdelingen"
|