29-10-2009 føtex-praktikanter et hit
Et samarbejde mellem føtex og Jobcenter Thisted har vist sig at være en regulær succes. Partnerskabet udmønter sig i, at føtex tager imod ledige, som via jobcentret bliver anvist til føtex. Aftalen har eksisteret i snart et år nu, og siden da har føtex haft 35 praktikanter fra jobcentret inde. Heraf har otte praktikanter efterfølgende fået fast arbejde eller en elevplads i varehuset. Varehuschef Tina Dyremose, der er drivkraften bag projektet, oplyser, at føtex lige nu har 15 praktikanter, og det er fra alle aldersgrupper og både mænd og kvinder. - Flere begynder med mindre en 37 timer om ugen, og den typiske ansættelse varer tre måneder, forklarer Tina Dyremose. Praktikanterne aflønnes med den ydelse de er på, det kan være sygedagpenge, dagpenge eller måske kontanthjælp. Thisted dagblad, 1 sektion, side 1 + 6 |