Forside > Presse > Klip

 

08-02-2010
Netto-ansat med egen fanside
Lobolo-Hitti har taget Netto-kunderne i Sorgenfri med storm. Med sit tindrende smil og positive væsen er den optimistiske afrikaner blevet så populær blandt kunderne, at han nu har egen fanside på Facebook med en fanskare på over 500 personer.

De tilfredse kunder viser også deres anerkendelse på andre måder.

- Nogle gange får jeg en madpakke bragt til mig på arbejdet, og engang blev jeg inviteret af de små til deres skuespil på den nærliggende skole, mens jeg var på arbejde.

Den gode stemning får Lobolo-Hitti til at føle sig godt tilpas, når han er på arbejde.

- Netto i Sorgenfri er blevet mere som et hjem for mig end en arbejdsplads, siger han.
 
Lokalavisen.dk (Politikens Lokalaviser) 5. februar 2010

 

Dansk Supermarked • Bjødstrupvej 18 • 8270 Højbjerg • Tlf. 89 30 30 30 • CVR 35 95 47 16