23-02-2010 Bilka vil eje søndagen
Bilka har iværksat et projekt, der hedder »Bilka vil eje søndag«. Målet er at lokke kunderne i Bilka om søndagen.
Fra oktober 2012 åbner lukkeloven op for flere dage med søndagsåbent. Allerede nu går dagligvaregiganten i gang med at gøde jorden.
For at give børnene en særlig oplevelse i Bilka tilbyder varehuset gratis middagsmad til børn under 12 år, gratis ulveposer med godter til ungerne og en dansende ulvemaskot, når kunderne går i Bilka om søndagen.
- Vi skal give kunderne en ekstra oplevelse. Det er ikke nok, at vi er bedst på prisen. Det er ligesom forudsætningen for det hele. Vi kan heller ikke blive ved at trykke et endnu tykkere katalog. Vi skal give folk en oplevelse, siger Claus Dahl, varehuschef i Bilka, Kolding.
JydskeVestkysten Kolding, 23. februar 2010, 2. sektion, side 2 |