Forside > Samarbejde > Internationalt samarbejde
 

Internationalt samarbejde

Dansk Supermarked er med i en række internationale indkøbssamarbejder.

Denne type organisationer eller sammenslutninger spiller en større og større rolle i international detailhandel. Det sikrer os – og dermed kunderne - adgang til varer af den højeste kvalitet og til konkurrencedygtige priser.

 AMS

- en forkortelse for Associated Marketing Service, som er blandt de fem største indkøbsorganisationer af sin art i Europa.
Foruden Dansk Supermarked tæller samarbejdet den internationale Ahold-koncern, skandinaviske ICA, finske Kesko samt en række andre europæiske dagligvarevirksomheder.
Samlet køber AMS ind til over 100 millioner forbrugere i 21 forskellige lande – og til mere end 10.000 medlemsbutikker, der samlet omfatter over 95 milliarder euro i omsætning.
AMS-samarbejdet har endda sit eget, fælles fødevaremærke ved navn Euroshopper.

Agentrics

- en indkøbsorganisation, som leverer højteknologiske løsninger, der bl.a. sætter detailhandelen i stand til at forhandle og gennemføre store indkøb via særlige auktioner over internet.

Maersk Procurement

- har til opgave at udvælge leverandører og forhandle aftaler på vegne af hele A.P. Møller-Mærsk Gruppen, som Dansk Supermarked indgår i.

 

Dansk Supermarked • Bjødstrupvej 18 • 8270 Højbjerg • Tlf. 89 30 30 30 • CVR 35 95 47 16